Hvad drømmer du om?

Jeg er uden tvivl en drømmer. Jeg drømmer meget om natten og det føles så virkeligt nogle gange som om jeg har et helt andet liv (eller andre liv) ved siden af dette. Og jeg drømmer også om dagen. Om smukke sko, smykker, rejser, kærlighed, rigdom, eventyr og glædelige oplevelser med familie, venner og dejlige mennesker…

Men jeg synes også, at vi nu om dage fokuserer meget på, at vi skal være et andet sted end der hvor vi er. Vi er hele tiden på vej til et andet sted. Og det er vi også, vi er på vej uanset om vi ønsker det eller ej, for livet er i et flow og i bevægelse. Vi drømmer om flere penge, et andet sted at bo, et andet arbejde, mere kærlighed, mere frihed og mere glæde.

Det er alt sammen fint. Men min erfaring er, at når vi værdsætter alt det vi allerede har lige nu giver det en bedre grobund for at modtage endnu mere af det vi ønsker. Når vi kommer tilbage til nuet og lægger mærke til hvad vi har og hvad vi er taknemmelige for. Taknemmelighed skaber nemlig en følelse af tilfredshed og ud fra denne følelse kan vi skabe endnu mere af hvad vi drømmer om.

Så hvad hvis du bare stopper op et øjeblik og lægger mærke til livet lige nu? Hvad hvis du stopper med at længes efter noget andet lige nu, og værdsætter det du har? Hvad hvis det bare er fint og OK lige nu som det er?

For eksempel: Lige nu drikker jeg min morgenkaffe og kigger ud af vinduet. Solen skinner. Alt er fredfyldt omkring mig. Og jeg mærker fred indeni. Sidder stadig i sengen og jeg behøver ikke være andre steder. Det er faktisk rart, at jeg ikke skal være andre steder end hvor jeg er lige nu. At jeg bare kan være her i nuet, i dette liv, som det er.

Så stop op i dag. Bare et øjeblik. Og læg mærke til dette øjeblik. Hvad lægger du mærke til udenfor dig? Og hvad lægger du mærke til indeni? Hvad kan du værdsætte ved dette øjeblik lige nu? Hvad hvis det du mærker i dette øjeblik, er det du har drømt om?

EFT - emotional freedom technique - til følelsesmæssig frihed

I sommer stiftede jeg bekendtskab med EFT, hvor en udenlandsk veninde fortalte om, at hun begyndte at bruge metoden på sig selv og hun følte, at det gav rigtig gode resultater. Hun er en kvinde sidst i 30’erne, smuk, klog og dygtig til sit arbejde, men meget usikker på sig selv og sit kærlighedsliv. Hun havde en masse tvivl omkring sig selv og sit eget værd som kvinde. Hun var ulykkelig i kærlighed, fordi hun havde været kæreste med en mand, som slog op med hende for noget tid siden. Men af en eller anden grund kunne hun ikke give slip på ham. Hun blev ved med at tænke på ham og håbe på, at de kunne være sammen igen. Der gik et år og mange måneder, hvor de stadig havde kontakt af og til, men ikke et rigtigt forhold, som hun ønskede.

Så skrev min veninde for et par dage siden, at der var sket et mirakel. Nu var hun sammen med manden igen og de havde set hinanden hver dag i en måned og hun var meget meget lykkelig! Hun fortalte, at det var EFT metoden der hjalp hende, som hun brugte på sig selv og hun havde også været hos en EFT terapeut. Hun sagde, at hun med EFT kunne give slip på nogle dybereliggende sår, som hun havde haft i langtid og som blokerede hende i kærlighed og relationer.

Det syntes jeg var rigtig spændende! Og virkelig gode nyheder!

Jeg begyndte selv at undersøge omkring EFT i sommer, og jeg begyndte også at prøve den på mig selv. Så blev jeg mere nysgerrig og kom på et EFT kursus i starten af september. Her var der også deltagere som havde opnået gode resultater og vi prøvede selvfølgelig metoden på os selv og hinanden.

Men hvad er egentlig EFT?

EFT (tankefeltterapi) kaldes også “tapping” på engelsk, fordi man banker (tapper) blidt på bestemte punkter på kroppen, når man arbejder med et  følelsesmæssigt eller fysisk problem. Disse punkter er placeret på kroppens energibaner, også kaldet meridianer ifølge traditionel kinesisk medicin (TCM). EFTs grundtese er, at “årsagen til alle negative følelser er en afbrydelse i kroppens energisystem”. Så tappingens formål er at genoprette balance i energisystemet og forløse følelsesmæssige/fysiske blokeringer (de to hænger sammen). EFT kunne også beskrives som akupunktur uden nåle og som energipsykologi. Man kan arbejde med alle emotionelle problemer, såsom stress, angst, depression, afhængighed, lavt selvværd, manglende selvtillid, relationsproblemer. Det virker godt for fx eksamensangst, præstationsangst og sceneskræk.

Og hvorfor virker det?

Jeg oplever umiddelbart, at via tapping bliver der skabt større balance, så kroppen og sindet slapper af. Samtidig med, at der arbejdes med tanker/overbevisninger og følelser. Så man inddrager både kroppen og sindet. Den emotionelle intensitet forsvinder og der kommer mere ro, klarhed og flow. Og fra den tilstand kan der komme nye indsigter og nye valgmuligheder. I mange tilfælde virker det ekstremt effektivt, hvor problemet forsvinder i løbet af 2-3 sessioner. Men i nogle tilfælde, hvor problemet er mere komplekst, tager det længere tid at arbejde igennem følelserne og overbevisningerne.

Så nu har jeg brugt EFT i et stykke tid på mig selv og anvender teknikken også i min terapi og coaching sessioner med gode resultater.

Ønsker du at give slip på indre blokeringer, som begænser dig i dit liv: såsom stress, frygt, angst, tankemylder, depression, lavt selvværd, manglende selvtillid, motivation, perfektionisme?

Ønsker du at opnå dine mål ud fra en følelse af indre ro, balance, kærlighed, selvtillid og glæde?

Så kontakt mig for at booke din session.

Alt i livet er personlig udvikling

Vi lever i et resultatorienteret samfund. Resultater er der sådan set ikke noget galt med. Problemet opstår bare, når vi ikke opnår de ønskede resultater vi har sat os og derfor føler vi os skuffede og opfatter os selv som fiasko… At vi forbinder vores manglende ydre resultater med, at der er noget galt med os og at vi ikke er gode nok. Vi tager det personligt.

Når du ikke får det ønskede job…

Når du har svært ved at finde en kæreste…

Når din forretning ikke kører som du gerne vil…

Det fik mig til at tænke idag på, at alt i livet faktisk hele tiden er en personlig udvikling. Der er ikke noget sted, hvor du ankommer fast. Der er ikke noget resultat, som vil give dig den ultimative lykke. Alt er flydende og i bevægelse så længe livet varer.

Hvis du har været jobsøgende længe og endelig får du drømmejobbet. Det er dejligt, fordi målet om at få job er nået. Men så venter der sikkert nogle udfordringer i forbindelse med selve jobbet. Måske bliver du træt af det på et tidspunkt og har lyst til at skifte fokus til noget andet arbejde, der er sjovere og mere meningsfuldt for dig. Så dit drømmejob bliver til “bare” et job og du drømmer om et andet job.

Endelig finder du en kæreste, som du længe har drømt om. Du nyder forelskelsen og passionen i noget tid, men så opstår der udfordringer eller uoverensstemmelser i jeres forhold, som skal løses, hvis I skal bevare kærligheden.

Din forretning kører utrolig godt og du har fået de kunder og de penge på kontoen, som du har sat som mål. Men så skifter det. Pludselig virker dine gamle strategier ikke mere og du opnår ikke de samme resultater.

Når det ydre mål, resultat er nået, kommer der nye opgaver, udfordringer i forbindelse med det. Ønsker og mål ændrer sig i takt med hvem du er og gerne vil være.

Når du ikke når dine ydre mål, så er der ikke noget galt med dig, men der skal muligvis ændres og justeres nogle ting, hvis du vil holde fast ved dit mål. Måske er det din strategi der skal ændres, måske skal dit mål være mere i overensstemmelse med hvem du er nu.

Så min pointe er, at vi skal betragte alt i livet som personlig udvikling. Give slip på idéen om, at et ydre mål vil gøre os lykkelige for evigt. Der er ikke noget fiasko. Kun læring. Det er bare nye situationer der opstår, som vi har mulighed for at justere og ændre. Og neden under alt det foranderlige er du god nok! Og vi skal selvfølgelig huske at fejre vores succeser på vejen!

Hvad hvis alt er okay lige nu?

Nogle gange er man bare træt af selvudvikling og personlig udvikling... Bekræftelser, affirmations, positiv psykologi, visdomsord og klichéer som "der er en mening med alt". Træt af selvudviklingsguruer, der har svar på det hele, der altid er positive og parate til at give gode råd og inspirere os til "højere vibrationer", mere positive tanker, større potentiale og et bedre og mere succesfuldt liv.

Og måske skal du også bare acceptere, at det er sådan du har det. At du har bare lyst til at være. Uden al den snak om hvordan du eller dit liv skal fixes.

Hvad hvis det du er og har er OK og nok?

Hvad hvis du bare har lyst til at være her og nu, uden at du længes efter noget bedre?

Og hvad er det der er bedre?

Hvad hvis det her er godt nok?

Hvad hvis du er god nok som du er?

Hvad hvis du ikke skal bryde mønstre, overvinde frygt, ikke skal gøre, handle, skabe, præstere og "go for it", men bare være?

Hvad hvis der ikke er et "bedre" øjeblik end dette?

Hvad hvis dette øjeblik er kun det der findes?

Hvad hvis du accepterer det der er?

Hvad hvis alt er okay lige nu?...

At give eller ikke give

BREVKASSE

Kære Barbara!

Hjemme hos os er det mig, der synes, at mærkedage er vigtige. At på fødselsdage bliver man fejret, der bliver gjort noget ud af det. Ikke nødvendigvis dyrt, men personligt, og noget særligt. Det er også gået hen og blevet sådan, at jeg står for at købe gaver til alle. Da der var fødselsdag hos den ene familie, var vores datter ude at rejse, og jeg mindede hende lige om at sende en lykønskning til kusinen, hvilket jeg også gjorde selv. Gaven medbragte vi på vores ferie hos dem 3 uger senere. Vi havde også gave med til den næste der lige havde fødselsdag. Under ferien tog de tre kusiner ind til byen og købte sammen gaven til vores datter. I den anden familie var der fødselsdag i maj, hvor jeg tilfældigvis var på overnatning, så jeg var med til morgen seance og havde gave og kort med fra os. Vores datter har lige haft fødselsdag – ”familie 2” huskede ikke noget overhovedet - intet kort, ingen mail, ingen sms, ingen gave. ”Familie 1” gjorde heller ikke noget på dagen. Jeg nævnte det for min mand. Han trækker lidt på skuldrene, tager det ikke så tungt. Synes ikke vores datter skal tage sig af det, og siger, at jeg er rigtig god til at huske på andre, være opmærksom på andre mennesker, og skal se det som et udtryk for, at jeg er bedre til det end andre.

Jeg selv har lige nu lyst til at melde ud til min mand, at fremover sørger han for gaver på hans side af familien/venner, og jeg på min side af familien/venner. Jeg er så træt af at give (ikke gaver, men energi, opmærksomhed) til andre, uden at det går den modsatte vej. På den anden side så strider det mod mine værdier blot at overse en fødselsdag i familien.

Derudover havde min mand og jeg en stor diskussion omkring gave til en af vores venner. Hun blev 50 år og min mand havde fået en vild ide til en kæmpe gave, hvortil jeg svarede, at jeg fandt det helt uaktuelt - 1) han havde ikke købt gave til mig for en måned siden, da jeg havde fødselsdag 2) vi sætter hende i forlegenhed. Diskussionen gik videre til julegaver - min mand er meget velhavende og det betyder, at når jeg køber gave til ham, er det ud fra mit væsentlig mindre rådighedsbeløb, og han har en konto ”uden bund”. Sidste jul brugte jeg megen energi på at finde nogen lækre skjorter til ham. Jeg fik en dyr guldring af ham. I denne diskussion siger han så, at han da ikke synes, at jeg er bedre til at købe gaver end ham. En skjorte og en guldring er da uden sammenligning. Jeg orker bare ikke at være på gave med ham igen. Han ønsker sig aldrig noget, alle ønsker min hjælp til at finde en ting til ham, og selv om mine intentioner er gode, føler jeg nu, at det er prisen han kigger på. Det er godt nok tamt ikke at være på gave med sin ægtefælle, men det gjorde så ondt i mig da han fremkom med hans sammenligning for denne jul, og jeg har allermest lyst til ikke at have flere forventninger eller forpligtelser på det område.

Giver man gave, sender fødselsdagshilsen selvom de ikke kommer den anden vej? Er det at give slip på mine værdier at dele gaveindkøb op? Eller er det at forholde sig til virkeligheden og bruge min energi der, hvor den giver genlyd?

 Mange hilsner fra en i overvejelsesfasen.

Kære du i overvejelsesfasen!

Når jeg læser dit brev tænker jeg, ”gaver” for dig er et vigtigt kærlighedssprog. (Se mere i Gary Chapmans bog ”Kærlighedens 5 sprog”). Når det er et af dine vigtigste kærlighedssprog, så føler du dig elsket og værdsat, når du får gaver, og omvendt er det også mest naturligt for dig at vise kærlighed og omsorg ved at give gaver til andre (selvom deres kærlighedssprog er måske noget helt andet). Og med dette kærlighedssprog har du nok en forventning til andre om, at de på samme måde skal huske mærkedage og gaver som du gør overfor andre. Så når fx din mand ikke giver dig gave på din fødselsdag, tillægger du det højst sandsynligt en mening der fx hedder ”jeg er ikke vigtig”, og du føler dig overset, uvigtig og uelsket.

Først og fremmest er det vigtigt at du mærker hvordan du i virkeligheden føler og tager dig af den følelse ved at anerkende og acceptere den. Du kunne fortælle din mand, hvad du føler omkring, at du ikke fik nogen gave af ham på din fødselsdag. Du kan på den måde undersøge virkeligheden, hvorfor ”forglemmelsen” skete, samtidig med at du deler dine følelser og behov med ham. Derudover, hvis du stadig har energi på det, kan du snakke med de respektive familier, der glemte din datters fødselsdag og fortælle dem, hvad det gjorde ved dig følelsesmæssigt og få en afklaring med dem.

Mht. det, at du er træt af at give opmærksomhed/gaver uden at det går den modsatte vej, kan du måske undersøge om du måske kommer til at give for meget, så der kommer en ubalance i energiudvekslingen. Giver du fra et ubetinget sted, fordi du har lyst til at give uanset hvad, eller giver du, fordi du forventer noget af andre til gengæld? Hvis du føler du giver for meget, så stop op og mærk efter hvorfor du egentlig gør det. Har du en forventning til dig selv om, at det skal du gøre? Fordi hvad? Så mærk efter hvor meget du har lyst til at give, hvor meget er nok, og læg mærke til hvilket sted du giver fra.

Det er også meget personligt hvad man har lyst til at give i gave. At stemple gaver, hvor gode de er, ud fra deres pris er en sammenligning der ikke er rimelig. Det, der betyder, er om gaven kommer fra hjertet! Så du kunne igen dele med din mand, hvad det gjorde ved dig, at han har sammenlignet skjorten med guldringen, og at din gave kom fra hjertet uanset prisen. Jeg tror det er vigtigt at I får talt om det følelsesmæssige i det og får afstemt jeres forventninger, så der er rene linjer. I kunne også skrive ønskelister til hinanden, så er det op til den enkelte at vælge noget ud fra sit rådighedsbeløb.

At dele ansvaret af gaveindkøb mellem dig og din mand, synes jeg, lyder som en god ide, da du jo ikke er forpligtet til at sørge for alle gaveindkøb i familien. (Men du har åbenbart påtaget dig det ansvar på et tidspunkt). Det kunne I afprøve og se om det fungerer.

Held og lykke! :-)

Kærlig hilsen

Barbara