« Hvad skal dit magiske ord være for 2012? | Main | De nye 10 bud »
fredag
jul.082011

Ryd op i dit rod!

Natten fra lørdag til søndag var der et voldsomt skybrud i København. Det er sådan set ikke nogen nyhed, de fleste kender til det via nyhederne eller har selv oplevet det. Da det skete var jeg selv på besøg hos en veninde i Nordsjælland, hvor vi grillede og nød aftensolen. Sorte skyer begyndte at samle sig på himmelen, men der kom kun lidt regn der.

Da jeg senere på aftenen kom hjem til min lejlighed i København, hvilket tog mig 2 timer, fordi S-toget ikke kørte, var der 10-20 cm vand i vores kælder. Jeg har i mit kælderrum opmagasineret diverse ting gennem årene og i lang tid havde jeg tænkt på, at nu var det snart tid til at sortere ud, men jeg fik aldrig gjort det. Det blev bare udskudt. Der er en del af mig der har svært ved at smide ting ud, for jeg er bange for, at hvis jeg smider dem ud, så får jeg garanteret brug for dem på et senere tidspunkt. Så derfor er det bedre at beholde dem og jeg har derfor været god til at samle på ting såsom gamle skole- og fagbøger i britisk og amerikansk samfundslære, grammatik, virksomhedsøkonomi, jura, you name it, gamle opgavehæfter og essays, slidte håndklæder og sengetøj, gamle romaner og små nipseting, hvilke jeg ikke havde brugt i årevis, men som jeg måske en skønne dag skulle få brug for… Jeg ved ikke helt til hvad eller hvorfor netop disse ting skulle jeg få brug for, men bare for en sikkerheds skyld var det godt at beholde dem!

Nu efter at kælderen blev fyldt med vand bliver jeg tvunget til at smide det meste ud! Men på en måde er det okay. For mange af tingene er ødelagte og nu ved jeg, at jeg højst sandsynligt ikke har lyst til at bruge diverse ting, der har flydet rundt i kloakvand. Nej tak. Så hvis jeg skal se det positive i det, så må jeg erkende, at det er på tide at rydde ud og give slip på gamle våde ubrugte ting og skabe plads. Skabe et tomrum, så noget nyt kan komme ind i mit liv.

Når vi giver slip på gamle ting og rydder op på det fysiske plan rydder vi også op på det mentale og følelsesmæssige plan. I drømme symboliserer vand følelser og en kælder symboliserer det ubevidste. Man kunne måske tolke den virkelige hændelse af skybrud og oversvømmede kældre sådan, at nu skal vi (der blev berørte af det) rydde op i gamle, ubevidste følelser og mønstre. Vi skal igennem en transformation på fysisk, psykisk og følelsesmæssigt plan.
Ifølge den kinesiske indretningsfilosofi feng shui skal man jævnligt rydde op og rydde ud for at skabe plads, overblik og ro. En rodet lejlighed eller et overfyldt rum skaber uro og ophobning i sindet. Lørdagens skybrud tvinger os kollektivt til at rydde op og rydde ud, at give slip på det gamle for at skabe plads til det nye. Det er en kollektiv oprydningsproces, som jeg er sikker på også vil skabe forandringer i vores sind.

Måske er du og dine ting ramt af skybruddet, måske ikke. Uanset hvad, prøv at tænke over:

  • Er der nogle områder i dit liv der trænger til oprydning?
  • Er der noget i dit liv du gerne vil give slip på for at skabe plads til noget nyt?

Reader Comments (2)

Det er sjovt du skriver det, jeg er har selv haft samme tanke.
At der har været skybrud og alle bliver tvunget til at rydde op og smide ud fra deres kælderrum, mener jeg vil frigive noget gammel energi og give plads til noget nyt og bedre.
Det bliver spændende at følge med i hvordan folks liv på en eller anden måde vil ændre sig nu hvor de ufrivilligt har måtte smide gamle ting ud, jeg tror de vil få en mærkbar forskel i deres liv inden for den nærmeste fremtid.

juli 9, 2011 | Unregistered CommenterRebekka Leve

Hej Rebekka, det må være den kollektive bevidstheds skyld, at vi tænker samme tanker... ;-) Ja, det bliver spændende at se hvilke reaktioner, følelser og tanker der dukker op hos folk ifm. oprydningsprocessen og hvordan ens liv ændrer sig efterfølgende...

juli 9, 2011 | Registered CommenterBarbara Szorad

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
Some HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <code> <em> <i> <strike> <strong>